Boligblokke i Gellerup skal rives ned: “Man ved ikke hvor man ender henne”

”Vores er liv sat på standby i 5-6 år” siger foreningsmentor Anett Christiansen fra det boligsociale hus Yggdrasil i Gellerup. Byens Øjne forklarer dig hele sagen og giver et indblik i nogle af de mulige sociale omkostninger for beboerne. 

Af Mathias Holm Guldberg

Der hersker stadig fred og idyl ved boligblokkene på Dortesvej
Foto: Mathias Holm Guldberg

Når man drejer til venstre af Karen-Blixens Boulevard lige ved hjørnet af Bazar Vest skifter horisonten farve. Fra himmelblå til betongrå. Foran den første af de i alt ni boligblokke smider en ung fyr i joggingbukser et cigaretskod fra sig. Et par ældre damer med tørklæde sludrer, mens de venter på bussen. Den stille, langsommelige atmosfære giver indtryk af et sted hævet over tidens rytme, men stilheden er bedragerisk: Snart skal syv af boligblokkene rives ned og hermed 400 boliger. Yderligere 200 boliger forsvinder i Toveshøj, der også hører under Gellerup. 

Aarhus Kommune skal leve op til krav 

Årsagen til nedrivningen af boligblokkene er, at Aarhus Kommune skal leve op til regeringens ghettoplan. Den indebærer, at almene familieboliger kun må udgøre 40 procent af de hårdeste ghettoområder. Planen er, at nedrivningen skal begynde i 2021, og at de boligblokke, der får lov at bestå, skal renoveres i høj kvalitet. 

Der vil efterfølgende blive bygget 900 nye private boliger i området, så der i 2030 kan bo 4000 flere personer end der gør i dag. Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, udtaler til TV2 ØSTJYLLAND at han trods udtalt utilfredshed i beboerområderne er glad for, at der blev indgået en aftale mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, så Aarhus Kommune har mulighed for at skabe bedre muligheder for beboerne i området, hvilket var hensigten med ghettoplanen. Han gør det også klart, at man vil gøre hvad man kan for at hjælpe beboerne:

”Derfor har vi også sikret, at alle, der bliver berørt, bliver tilbudt en bolig, der passer til det behov, man har. Hvis man har børn, der går i skole et andet sted, vil der blive taget hensyn til det, og har man ønsker om et sted at bo, vil vi selvfølgelig også tage hensyn til det,” siger han til DR Østjylland. 

Grafik over byplanlægningen i Gellerup.
Kort: Jens Nex, Aarhus Stiftstidende. 

Den sociale slagside 

Foreningsmentor Anett Christiansen har kontor på første sal af det bolig-sociale hus Yggdrasil lige ved siden af boligblokkene, der står til nedrivning. Som formand i boligafdelingen Toveshøj har hun i høj grad pulsen på, hvad lokalbeboerne synes om Aarhus Kommunes planer: 

”Nogle er meget kede af det. Det handler også om det helt nære. Ens opgang og naboer. Man ved ikke, hvor man ender henne. Beboerne, som bor i de blokke, som sidst skal rives ned, kan gå tre-fire år i uvished. Og så skal man også gå op og ned ad boligbyggeri i flere år” fortæller hun. 

Anett Christiansen synes det er problematisk, at man ikke har lagt en plan for hvad folk kan forvente i forhold til deres boligsituation. For eksempel er det endnu ikke klargjort, hvilke blokke der skal rives ned i Toveshøj. Kun at 200 boliger står for skud. 

”Hvis man får en dårligere lejlighed, som så skal renoveres, så skal man genhuses igen. Så skal nogle familier måske flytte 3-4 gange” udtaler hun med bekymret mine. 

Annett Christiansen kan se boligblokkene fra vinduet på sit kontor og er bekymret for beboernes fremtidige boligsituation.
Foto: Mathias Holm Guldberg

2 thoughts on “Boligblokke i Gellerup skal rives ned: “Man ved ikke hvor man ender henne”

  1. Flot formidling her – og det er jo en væsentlig historie i det aarhusianske byudvikling og sammenhængskraft. Men tro mere på jeres egen historie – dvs vinkling på jeres kilde Annett og gå på med hende fra start (og i den perfekte verden også en case), og så vent med citathistorien/persektivet fra de andre medier. PS: Må I gerne bruge Stiftens illustration?

Comments are closed.