Aarhus’ identitet som vikingeby skal generobre aarhusianske sind, for der er en rig arv med gode historier at plyndre, selvom brandingen på området indtil videre har fejlet.  

Af Frederik Kelter

Du har måske bemærket at flere fodgængerkryds nede i midtbyen blev skiftet ud fra rød mand, grøn mand til rød viking, grøn viking tilbage i sensommeren. Det har intet med kønsneutralisering af Aarhus midtby at gøre. Det er heller ikke et forsøg på at dræbe myten om, at vikinger prydede deres hjelme med horn. For det gjorde de ikke. Det gjorde de IKKE! 
Det har måske lidt med det sidste punkt at gøre, men pointen med vikingekrydsene er primært den, at de er placeret så de omkranser den del af byen, der for mere end 1000 år siden udgjorde vikingebyen Aarhus eller Aros, som det hed dengang.  

Formålet med det hele er at ”lyskrydsene og den tilhørende rute, der er blevet lavet, skal gøre borgerne i Aarhus mere bevidste om byens vikingearv,” fortæller rådmand Bünyamin Simsek, der står bag projektet i samarbejde med Moesgaard Museum.

De studerende om Vikingeaaarhus 

Og det er vist ikke et sekund for tidligt, for Byens øjne var på gaden i dag for at snakke med studerende, og der var ikke meget aarhusiansk vikingebevidsthed at hente:

”Umiddelbart så forbinder jeg vikingetiden med Hedeby, Dannevirke, Jelling…men ikke lige Aarhus. Men det kan være, at jeg kommer til det nu. Det er i hvert fald et sjovt initiativ med vikingelyskrydsene,” fortæller Christopher Dahl, der til dagligt studerer psykologi på AU.

”Vikingerne er i midt hoved sådan noget med togter, skibe og måske Jelling og Roskilde, men ikke lige Aarhus,” fortæller Simone Bram, der er pædagogstuderende. 

”Vikingerne sejlede vel ud fra hele Danmark, så hvorfor ikke også Aarhus…men nej, der er andre danske byer, jeg synes, at jeg tænker mere på i en vikingesammenhæng end Aarhus,” siger jurastuderende Jonas Pedersen til Byens øjne. 

”Vikingerne for mig var krigere iført hjelme med horn, der – ” Byens øjne løb hurtigt væk fra denne kilde, hvis syge udtalelse, vi ikke kunne stå inde for.

Gode fortællinger, dårlig branding

Men hvorfor skal Aarhus pludselig til at markere sin vikingehed? 

Ifølge Hans Skov, som er museumsinspektør ved Moesgaard Museum, og som har 25 års erfaring med udgravninger og forskning i Aarhus’ vikingehistorie, så er det en vigtig del af den aarhusianske arv. Aarhus spillede en central rolle som strategisk magtcenter i Østjylland i lange perioder af vikingetiden. 

”Et afgørende slag om kongemagten i Danmark fandt sted i vikingetiden mellem Harald Blåtand og hans søn, Svend Tveskæg, ved Helgenæs. Aarhus var det lokale magtcentrum på det tidspunkt, og det er ikke tilfældigt, at det var ved Helgenæs at det afgørende slag stod. Fra Helgenæs har sejrherren hurtigt kunne rykke mod Aarhus, der dermed ikke kun har været en lokal base men også har haft større strategisk betydning for det danske vikingerige.” 

Ligeledes har skrifter fra samme periode vist, at da der fra nordtysk side blev sendt missionærer mod Danmark i forsøget på at omvende danskerne til kristendommen, så blev en af dem sendt til Aarhusegnen, hvilket tyder på at Aarhus’ betydning også har været bekendt af vores sydlige naboer.  

”Derudover har Aarhus mange gode historier fra perioden både i forhold til runesten, de første kirker med mere,” fortæller Hans Skov.

Han anerkender dog at forsøg på at markere Aarhus som en vikingeby ikke har været gode nok, og at Aarhus, hvad det angår, har haltet efter andre danske byer, der står stærkere på vikingefortællingen: ”Vi har fra Aarhus side manglet lidt på branding-fronten.”   

Men gode fortællinger fra perioden og kreative tiltag såsom vikingelyskryds placeret historisk kan måske vende vikingeskuden.  

En af dem, der i hvert fald har en god historie fra Aarhus’ vikingefortid er historiestuderende Jonatan Bundgaard. Han deltog i en forelæsning afholdt af en irsk gæsteforelæser for noget tid tilbage. ”Han fortalte os, at arkæologer havde fundet nogle underlige ligheder mellem arkitektur fra vikingetiden i et bestemt område af Irland og aarhusiansk vikingearkitektur. Det viste sig så, at det skyldtes, at en irsk herremand på den tid havde hyret lejesoldater, som var vikinger fra Aarhus. Efter krigene var ovre havde vikingerne slået sig ned i Irland og havde bygget gårde, som de kendte dem tilbage fra Aarhus.    

Så om ikke andet så vil en øget vikingebevidsthed i det mindste kunne give os noget at tale med irerne om.