Sygeplejestuderende Dicte Lauenborg bliver påvirket af det hårde arbejdspres på afdelingerne, når hun er i praktik. Afdelingssygeplejerske Britt Linnebjerg mener ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem sygeplejerskers arbejde og stresstendensen. 

Af Helena Lange-Danielsen 

Hver femte sygeplejerske oplever stress 

”Hver gang jeg kommer ud i praktik, er der altid et par stykker, som kommer tilbage efter at have været nede med stress eller i skånejob.”

Sådan lyder det fra Dicte Lauenborg, som efter sine fire praktikforløb efterhånden føler at have fået en god fornemmelse for arbejdslivet som sygeplejerske. Dicte Lauenborg tvivler allerede nu på, at hun kan holde til at være sygeplejerske resten af livet, fordi hun oplever et stort arbejdspres. 

En statistik foretaget af Dansk Sygeplejeråd i 2018 viste, at hver femte sygeplejerske havde følt sig enten hele tiden eller ofte stresset inden for de seneste to uger. Størstedelen af dem var unge og over halvdelen mente, at kilden til deres stress var arbejdsrelateret.  

Er stress et modefænomen? 

På sygeplejestudiet forsøger uddannelsen at klæde eleverne på til det, som venter dem, forklarer den Dicte Lauenborg:

”Vi læser teori om, at alting skal gå hurtigere og være mere effektivt på kortere tid og med færre penge”.

Allerede før hendes praktik var hun blevet forberedt fra bøgerne og underviserne på, at arbejdspresset er rigtig hårdt.  

Afdelingssygeplejerske Britt Linnebjerg er dog ikke overbevist om, at der er tale om et oprigtigt hårdt arbejdspres, 

”Er vi sikre på, at stressen skyldes arbejdet? Er det blevet et modefænomen, at stress er på grund af arbejdet?”

Udover at stille spørgsmåltegn ved, om der egentlig er tale om arbejdsrelateret stress, påpeger hun også, at vores mærkat som curlinggeneration kan være en forklaring på følelsen af ekstremt arbejdspres.

Unge sygeplejersker og travle vejledere 

I frokoststuen møder Dicte Lauenborg de færdigguddannede sygeplejersker, som ofte har en kommentar klar til de kommende sygeplejersker a la: ”Vil du virkelig gerne vil være sygeplejerske?” 

Dicte Lauenborg mener generelt, at det er hårdt at være i et lærings- og arbejdssmiljø som praktikant, hvor vejlederne ofte er pressede og ikke har tid nok til eleverne. Hun bliver også konfronteret med, at mange unge sygeplejersker går ned med stress ude på afdelingerne. Det er en af de ting i hendes praktikophold, som får hende til at bekymre sig om sit fremtidige job. 

Britt Linnebjerg påpeger dog, at praktikanterne ikke er med i normeringen, hvilket betyder, at de ikke tæller som reel arbejdskraft. De er der for læringens skyld:

”Den studerende er tilkoblet en studievejleder, som følger den enkelte studerende. Derfor opleves det ikke som, at den studerende er presset i klinikperioden”.

Britt Linnebjerg fortæller, at vejlederen skal guide den studerende gennem klinikperioden, hvorfor den studerende ikke oplever arbejdspresset på samme måde som en færdiguddannet sygeplejerske i løbet af praktikken.