Savner du ny lyd i dine ører til cykelturen eller tirsdagsøllerne hjemme i stuen? I dagens playliste finder du både nyt, gammelt og kitsch, når Holger Møller fra det aarhusianske post-punkband Loose Ends deler ud af sine nuværende musikfavoritter.

Af Amalie Dybro

(Sandy) Alex G – ”Gretel” (2019)
(Sandy) Alex G er en underkendt helt fra Bandcamp, som for et par år siden endelig fik sin fortjente pladekontrakt. Han spiller en enormt egenartet og unik form for indie folkrock, der trækker på så forskellige ting som 90’er lo-fi, country, hiphop, mærkelig electronica, vokalmanipulationer og industriel støj. Han har en stemme der går lige i hjertet og hans øjeblikkeligt genkendelige guitarmelodier varmer her i kulden.

Galaxie 500 – ”Decomposing Trees” (1989)
Massachusetts bandet Galaxie 500, der pionerede slowcore/sadcore genren, udgav tre mesterværker på tre år, men deres hovedværk er muligvis On Fire fra 1989. På nummeret ”Decomposing Trees” får man serveret Dean Warehams forsigtigt kælende stemme og bandets typisk langsomme, Velvet Underground-inspirerede guitarriffs, tilsat dramatisk saxofon. Generelt er bandet noget af min foretrukne efterårsmusik. Det her nummer fuldender blot deres ellers uopslidelige opskrift på et langsomt indienummer.

Sunn O))) – “Ampliphædies (E)” (2019)
Vinteren er på vej med dens mørke og kulde, og til det kræves der for mit vedkommende noget omsluttende, larmende og tungt. Dronemetalbandet Sunn O))) har allerede udgivet to albums i år, hvorpå de har skåret alt fedtet fra og står tilbage med enkle, instrumentale støjdronekompositioner. Det skal høres højt, og gerne med gode høretelefoner. Så vil et tungt tæppe af kontinuerlig, langsom støj pakke sig omkring én i 10-11 minutter, mens man lader sig overvælde og glemmer tid og sted.

Alex Cameron – ”Stepdad” (2019)
Australske Alex Cameron har igen begået et af årets bedste alternative popalbums. Stadigvæk med et glimt i øjet og masser af kitschet synthpop, men med et mere personligt og ærligt præg, end man nogensinde har oplevet i Camerons musik før. På åbningsnummeret ”Stepdad” synger Cameron med sin mest skrøbelige, oprigtige stemme, og sjældent har han sunget så flot. Som baggrundstæppe har vi insisterende, optimistisk staccatosynth og billig trommemaskine. Jeg kan bare ikke andet end blive glad når jeg hører det her nummer.

Gabestok – ”Et Sortsyn” (2019)
Gabestok er en københavnsk duo bestående af blot én guitarist/sanger og én trommeslager, men formår at lave en lyd som et meget større band. Deres debut LP udkom i oktober i kølvandet på et par kassettebånd, og er den perfekte blanding af beskidt hardcore punk og klassisk andenbølge black metal. Det går stærkt, så går det lidt langsomt og så går det rigtig hurtigt igen. Tilsat uhyggelig orgelsynth, dansksprogede tekster om mord og en æstetik, der rimer på 80’er kultgyserfilm, er Gabestok den perfekte følgesvend ind i vintermørket og 10’ernes udgang.
Find den på Bandcamp her: https://strangeaeonsrecords.bandcamp.com/track/et-sortsyn

Ps. Er du mere til ny dansk pop eller eksperimenterende r’n’b, så tjek gårsdagens playliste, hvor August Fogh fra Soon deler 5 sange han dyrker for tiden