Priserne på udlejningslejligheder i Aarhus stiger og stiger, og det bliver kun dyrere at være studerende i Aarhus. Det er en tendens, Enhedslisten er bekymret for, og derfor går de til kamp mod det nuværende boligmarked.

Af Jonas Dalbøge

Det er dyrt at bo i Aarhus. I dag får man knap 43 kvadratmeter bolig for hele sin SU, hvis man som studerende er bosat i Aarhus. Det gør Aarhus til den tredjedyreste by i Danmark at have bopæl i som studerende – kun overgået af København og Hillerød. Det viser tal fra akutbolig.dk. Det er en situation, der hos Enhedslisten vækker stor bekymring, idet det skader deres målsætning om blandede byer, hvor der er et fair grundlag for alle borgere.

”Helt konkret ser vi, at unge studerende er nødsaget til at bo meget småt eller måske dele lejligheden op i to,” fortæller lokalpolitiker Keld Hvalsø, formand for teknisk udvalg i Aarhus Byråd fra Enhedslisten. 

”Vi har et overophedet boligmarked, der er meget, meget dyrt at komme ind på for de studerende. Det har blandt andet den virkning, at Aarhus er ramt af en kæmpe gruppe unge hjemløse, som har svært ved at leje en bolig i Aarhus. Den gruppe er faktisk lige så stor som vi ser i København,” fortæller Keld Hvalsø. Han mener det er alt for dyrt, at man i dag i Aarhus bygger ungdomsboliger, der koster 5 000 kr. i leje for en etværelses lejlighed – blandt andet som man ser det med det nye højhus på Katrinebjerg.  

Mulighed for at skrue priserne højt op

Keld Hvalsø er bekymret for, at investeringsselskaber som Blackstone har mulighed for at hæve huslejen markant, når de har opsat et nyt badeværelse og renoveret stuen i en gammel lejlighed. Det er dét paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven giver mulighed for. Paragraffen som netop i disse dage er til debat på Christiansborg.  

”Aarhus er et marked, hvor man i høj grad har mulighed for at skrue priserne op på grund af den høje efterspørgsel hos de mange studerende. Temmelig markant op i mange tilfælde faktisk. Aarhus C er det postnummer i Danmark med flest unge,” fortæller han. 

”Hvis man bliver ved at presse priserne op i Aarhus får man en meget ensartet by, der består af enten meget rige folk eller mennesker, der er tvunget til at betale de høje huslejer, fordi de ikke har andre steder at bo. Det kan også betyde, at Aarhus bliver en ”Airbnb-by”, hvor boligerne i Aarhus vil blive brugt til udlejning,” fortæller Keld Hvalsø om, det han forestiller, Aarhus bliver i fremtiden. 

Keld Hvalsø og Enhedslisten mener derfor, at paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven skal totalt afskaffes. Dermed har investeringsselskaber ikke mulighed for, at en udlejer kan hæve prisen markant, hvis de har sat boligen i stand ved fraflytning for mindst 250.000 kr., hvilket de gældende regler åbner mulighed for. Det ville ifølge Keld Hvalsø lægge en dæmper på det overophedede boligmarked, vi i dag ser i Aarhus og gøre vilkårene for studerende og hjemløse mere fordelagtige. 

Farlige konsekvenser 

Rikke Nielsen, som er ansat på Aarhus Universitet og seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, fortæller ligesom Keld Hvalsø, at prisen på udlejningsejendomme vil blive presset op, hvis der kommer pengestærke aktører som Blackstone ind på det århusianske boligmarked. Her er det især de mindre pengestærke samfundsgrupper som studerende, førtidspensionister eller enlige mødre, der vil blive hårdt ramt. Men hun fortæller også, at der er konsekvenser ved helt at afskaffe paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven. 

”Hele paragraf 5 stk. 2 blev lavet, fordi man havde en tankegang som gik på, at hvis man som udlejer var villig til at skyde penge i en ejendom og gøre den bedre at bo i, så skulle man også have mulighed for at tjene nogle ekstra penge på det,” fortæller Rikke Nielsen.

”Man gennemførte paragraf 5 stk. 2, fordi lejeboligerne især i København var i meget dårlig i stand, hvor man så, at de resurserige indbyggere flyttede fra København, hvis de kunne komme til det. Det betød meget for skattegrundlaget, at der ikke var nok penge til daginstitutioner, uddannelse osv., men også for turismen i byen, når man skulle sælge København som by. Derfor var paragraf 5 stk. 2 et incitament for at renovere boliger. Det incitament fjerner man, hvis man afskaffer paragraf 5 stk. 2, hvorfor det offentlige i sådan en situation skal skride til og renovere lejlighederne.”

”Det man kunne være bekymret for ved afskaffelse af paragraf 5 stk. 2, er, om Aarhus eller København kommer ud i en lignende situation, som man så det, før man vedtog paragraffen. I så fald vil det muligvis gå ud over os alle, fordi det offentlige kan vælge – som man har set før – at spytte en masse penge i renoveringer af ejendomsboliger,” slutter Rikke Nielsen.