Aarhus’ turisme boomer fortsat

To år efter at være Europæisk kulturhovedstad har vi stadig rekordhøje besøgstal

Af Sofie Ærthøj

Fortovene er sporadisk belagt med levn fra en to år gammel fest og mindet om, at Aarhus i 2017 var Europæisk kulturhovedstad. Festen blev i april 2018 rundet af med en rapport fra Fonden Aarhus 2017, som gør rede for effekterne af et år med knap 500 kulturelle begivenheder set af over tre millioner mennesker. 

Men siden rapportens offentliggørelse har der været stille fra Fonden, og befolkningen har kun kunne gisne om, hvilke videre effekter det store kulturprojekt har. 

Men ifølge Trine Lundorf, chef for storbysturisme ved Visit Aarhus, så har kulturhovedstaden været en gave til byen.

”Hvis man ser på tallene, så havde vi i 2017 rekordhøje besøgstal, og det følger omsætningen. Vi har holdt momentum, og ligger nu lidt over 2017 niveau.”

Frivillige kræfter knokler stadig

Trine Lundorf har da også store forventninger om, at gevinsterne fra det store arbejde op til Aarhus 2017 vil vare ved. Men det kræver, at momentumet bliver holdt i live, og at interessen for Aarhus bliver bundet op på byen fremfor kultureventet. Den opgave har VisitAarhus taget på sig, godt hjulpet på vej af 2000 frivillige, som stadig byder turister velkommen i stor stil. 

”Det der med at have et frivilligkorps og en lokalbefolkning der er så glade for deres by, at de vil investere timer og energi i at vise den frem, det er helt unikt.”

Hun tilføjer, at det kun er interessant for turister at besøge en by, hvis det er tydeligt, at det også er et godt sted at bo. 

”Vi er stolte over de gode tal, vi ser her i 2019, og at vi er lykkedes med at udviklinge turisternes interesse for byen fremfor eventet.” 

Aarhus kan selv

Ifølge den foreløbige opgørelse af kulturbyens effekter bragte 70 lande historier fra Aarhus 2017 og stortset alle omtaler var positive. 

Trine Lundorf slår fast, at det betyder meget for turismen at have internationalt opmærksomhed, men mener også at Aarhus’ profil og befolkningens mentalitet har en tiltrækningskraft, som helt naturligt vil drage flere turister, også i de kommende år.

”Udviklingen gør, at gæsterne vil have noget mere end bare de helt store byer, og det kan vi i Aarhus give dem”. 

One thought on “Aarhus’ turisme boomer fortsat

  1. Godt tænkt at undersøge, hvordan turismen har udviklet sig siden rapporten. En nyhed, som Aarhus Stiftstidende eller P4 Østjylland sikkert gerne ville have bragt. I kunne sagtens have skærpet rubrikken til: ”Aarhus har flere turister i 2019 end i kulturhovedstadsåret 2017”, som I skriver på Facebook.

Comments are closed.